ADHD
Er du nyligt udredt? eller på sporet af noget?

Du kan gøre meget selv, få hjælp til at komme godt igang!

Følgende er et uddrag fra Netdoktor.dk, ADHD: Terapi og coaching (netdoktor.dk) , som er et godt udgangpsunkt for arbejdet med coaching omkring ADHD.

En coach kan hjælpe den voksne med ADHD med at præcisere sine mål og finde strategier til at nå disse mål. Coachen kan give feedback, støtte personen med påmindelser, justering af kalender og give et konkret skub, når det er nødvendigt.
Personer med ADHD kan have brug for en coach til at give fortsat støtte, opmuntring, struktur og hjælp til strategier. Målet er at hjælpe den voksne med ADHD til at tage styringen og få skabt ændringer i sit liv, lære at sætte realistiske mål og lære at følge op på opgaverne, indtil de er løst.
Coaching kan foregå ansigt til ansigt, men også med anvendelse af e-mail, telefon m.m.

Det kan du selv gøre
  • Organisering og tidsstyring: Voksne med ADHD vil som udgangspunkt have problemer både med tidsfornemmelse og med organisering af opgaver. Det gør anvendelse af kalender vigtigt. Den valgte kalendertype skal fungere i din hverdag og give et tilstrækkeligt overblik. I forhold til organisering af opgaver i hverdagen kan det være vigtigt at lave lister over opgaver, der skal udføres. Hvis man benytter sig af en coach eller terapeut, er det noget af det, man kan få hjælp til der.
  • Økonomi: Det er vigtigt at fastsætte nogle regler omkring økonomien, der giver mindre risiko for impulsivt overforbrug. Det vil være vigtigt at arbejde på at afskaffe alle konti, undgå mulighed for overtræk og eventuelt have et hævekort, så det slet ikke er muligt at overtrække. Man bør så tidligt som muligt have en budgetkonto, som man ikke kan hæve på i hverdagen.
  • Indarbejdning af rutiner: For at kunne fungere optimalt i hverdagen er det nødvendigt at have rutiner i forhold til personlig hygiejne, søvn, spisning m.m. Det tager tid at indarbejde gode rutiner, til gengæld gør det hverdagen mindre stressende og kaotisk.
  • Motion: Fysisk træning og en god kondition hjælper både opmærksomhedsmæssigt og energimæssigt, således at ADHD-symptomer kan mindskes. Det kan være lettere at gennemføre et træningsprogram, hvis det sker sammen med andre i en organiseret sammenhæng. Det vil dog oftere være aktiviteter som ridning, svømning og fitness, som en person med ADHD har succes med at dyrke, frem for holdsport der blandt andet kræver opmærksomhed på andre med- og modspillere.
  • Kost: Mange med ADHD spiser uregelmæssigt, fordi de glemmer at spise og spiser usundt, fordi de er tilbøjelige til at vælge hurtige kulhydrater såsom slik, cola m.m. Det giver en bedre funktion i hverdagen, hvis du spiser regelmæssigt. Sørg eventuelt for altid at have et eller andet hurtigt, men sundt med i tasken.I forholdet til andre mennsker er det vigtigt:
    • At overholde aftaler, selv om der pludselig sker noget, der er mere interessant.
    • At øve sig i at lytte, når andre taler og at lade være med at afbryde dem.
    • At passe på ikke at "omklamre" dine venner/kærester ved at ville være sammen med dem hele tiden og at acceptere uden yderligere spørgsmål, at venner siger at de skal noget andet og ikke kan være sammen med dig.
    • At slukke mobilen når du er sammen med venner – også selv om de har deres tændt.
    • At lade være med at bruge ADHD som en undskyldning for det, der går galt. Din ADHD kan gøre mange ting sværere, men er ikke en undskyldning for dårlig opførsel.Viden: skaf dig viden om ADHD, for eksempel gennem kurser, ADHD-foreningen, bøger m.m