Det hele halve menneske

Vi starter typisk livet i uddannelsessystemet og andre fortæller os hvilket voksenliv vi skal forberede os på. Vi tillærer os kompetencer gennem uddannelse, men også dannelse altså de sociale færdigheder. Kombinationen gør os attraktive som partner og som medarbejder. Vi får lidt groft sagt serveret et værdisæt og nogle muligheder som vi med fordel kan følge hvis vi ønsker at fællesskabet skal acceptere os. Det går godt i de unge voksenår hvor ros og anerkendelse fører os frem i livet gennem de første jobs og stiftelse af familie. Vi udvikler den ene halvdel af os til perfektion og bliver ”Det halve hele menneske”

Løbende i livet står man med følelsen af at der mangler noget, noget der gør man stopper op og tænker. Kriser er normalt grunden til at vi lytter uden måske at vide hvorfor vi lytter endnu. Kriser såsom at miste jobbet, mistrivsel på arbejdet eller familiære kriser omkring børn og parforhold. Det andet ”halve” menneske er begyndt at røre på sig.

uAt du er nået hertil i denne lille refleksion siger noget om at du er godt på vej. At kunne tage fat i denne proces når signalerne er små og ikke endnu har haft store og afgørende konsekvenser kan hjælpe dig til at udnytte situationen konstruktivt og gøre noget ved det du ønsker at ændre. ”Forebyggelse er bedre end helbredelse”

At arbejde med det halve hele menneske har som andre kære børn mange navne. Det handler om at være i balance, komme ned i kroppen, men helt enkelt handler det om at kunne leve og være menneske.